Skoleudviklingssamtale

Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen. Samtalen holdes en gang om året og skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen.

Skoleudviklingssamtalen tager udgangspunkt i skolens nationale data for dansk læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Vores seneste skoleudviklingssamtale fandt sted d. 10. april 2024.

Arbejdet med vores udviklingsområder sker fra skoleåret 23/24.

Udviklingsmål

På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsområder, som vi arbejder med i det kommende skoleår:

Øge fokus på læsning og kommunikation

Målet er at skolen har en retning i udviklingen af elevernes læsning og kommunikation og at udviklingen kan følges på elev-, afdelings- og skoleniveau. Gennem øget systematisk sparring fra ressourcepersoner, ønskes det, at elevernes udvikling følges gennem brugen af data og indsatser bliver iværksat på baggrund af det.

Højne elevtrivsel

Målet er at finde et værktøj som anvendes til at følge alle elevernes trivsel. Til det vil vi udvikle et trivselsmateriale, hvor alle elever indgår og deres udvikling kan følges.