Transport og befordring

Elever på Trekløverskolen kan blive transporteret med taxa til og fra skole og SFO. Hvis forældre selv kører sit barn, gives der befordringsgodtgørelse.

Kørselsordning

Der er kørselsordning for de elever på Trekløverskolen, som har brug for det. Kørslen dækker kørsel til og fra skole og SFO/klub på skoledage. Det betyder i praksis, at kørselsordningen kun dækker de 200 skoledage, som eleven har på et skoleår.

De resterende dage på året, hvor der ikke er undervisningen, men åbent i SFO/klub tilbuddet skal forældre selv søge om en kørselsordning. Det hedder ansøgning til bevilling om merudgifter.

Ansøgningen skal laves i god tid inden skoleårets start, da der er en behandlingstid på op til 13 uger. Ansøgningen gælder for 1 kalender år ad gangen. Starter en elev på Trekløverskolen inde i et skoleår, skal ansøgningen til merudgifter laves i forbindelse med elevens start.

 

Vigtig at vide om visiteret kørsel

Er dit barn blevet visiteret til kørsel i Randers Kommune, er det vigtigt at være opmærksom på:

  • Randers Kommune har fastlagt et serviceniveau for kørslen. Dette er f.eks. maksimal transporttid pr. kørsel og eventuelt krav om en fast chaufførstab.
  • Kørslen foregår som samkørsel med andre passagerer. Det betyder, at kørslen foretages i både små og store vogne.
  • Kørslen er som udgangspunkt fra kantsten til kantsten.
  • Skolen fastlægger tidspunkt for passagerens ankomst og afhentning.
  • Vognmanden fastlægger ruten, så passageren ankommer og bliver afhentet på skolen til det fastlagte tidspunkt.
  • For at overholde ruteplanen bedst muligt, er det vigtigt, at passageren er klar til tiden.
  • Chaufføren giver besked, hvis der opstår forsinkelse på mere end 15 minutter.
  • Hvis passageren ikke er klar senest fem minutter efter planlagt afhentning, kører chaufføren videre og meddeler skolen om udeblivelsen.
  • Passageren kan ikke selv ændre kørsel med hensyn til adresse og kørselstidspunkter m.v.

Befordringsgodtgørelse

Når du har et barn på Trekløverskolen kan du få befordringsgodtgørelse, hvis du selv transporterer dit barn. Befordringsgodtgørelse gives til de elever, som ikke i forvejen har en kørselsordning, hvor eleven transporteres til og fra skole i taxa.

Befordringsgodtgørelsen ydes på baggrund af antallet af kilometer for den direkte strækning fra hjemmet til skolen. Strækningen opgøres ifølge Krak og er den enkelte distance x 4 med angivelse af decimaltal. Befordringsgodtgørelsen bevilges på de skoledage, hvor barnet har været i skole og ydes i forbindelse med skoledagens begyndelse og slutning. Der bevilliges ikke befordringsgodtgørelse på dage, hvor kun SFO/klub er åben.

Befordringsgodtgørelsen er skattepligtig. Kilometersatsen er laveste sats for kørsel i egen bil. Du skal som forælder selv indberette befordringsgodtgørelsen, da Randers Kommune ikke har indberetningspligten. Befordringsgodtgørelsen udløser et skattemæssigt fradrag på selvangivelsen for de dokumenterede udgifter. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Skattestyrelsen. De kan give dig en forhåndsbesked om fradragsmuligheder.

Sådan søger du

Du skal udfylde en blanket med antal kilometer, navn og CPR-nummer på barn og forældre. Det kræver MitID at udfylde blanketten.

Det er vigtigt, at du udfylder den blanket, som hører til den afdeling, dit barn går i.

 

 

 

Kontakt Kørselskontoret