Værdiregelsæt
Værdiregelsættet beskriver vores vision og kerneværdier.
Vision
Vi ønsker en skole, hvor børnene og de unge er glade, trives, udvikler sig og lærer, så de på både kort og lang sigt opnår størst mulighed for selvstændighed i eget liv.
Kerneværdier
- Faglighed og trivsel
- Relationer og meningsfulde fællesskaber
- Nysgerrighed og glæde.
Kerneværdier i praksis
Faglighed og trivsel
Fokus på:
- At vi i samarbejde med forældrene understøtter børnenes og de unges personlige, sociale og faglige udvikling, så de udfordres og bliver så dygtige, som de kan
- At faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger - ikke modsætninger
- Fokus på motivation som drivkraft for læring og trivsel.
Relationer og meningsfulde fællesskaber
Fokus på:
- At sproget har betydning for skabelsen af positive fællesskaber for børnene, de unge og de voksne
- At bidrage til dannelse af gode og trygge relationer og meningsfulde fællesskaber for børnene og de unge
- At give børnene og de unge tro på sig selv
- At give børnene og de unge en oplevelse af at høre til i et fællesskab
- At lære børnene og de unge at mestre at deltage aktivt i små som store fællesskaber.
Nysgerrighed og glæde
Fokus på:
- At skabe faglige og sociale læringsmiljøer, hvor nysgerrighed driver lysten til at lære
- At skabe glædesfyldte sammenhænge, hvor børnene og de unge kan føle glæde, begejstring og stolthed på egne og fællesskabets vegne.
Forankring
Værdiregelsættet skal altid være synligt og kendt af alle på skolen.
Kerneværdierne forankres i et kontinuerligt samarbejde mellem ledelsen, personalet, forældrene og eleverne.
Ledelsen
- Laver en QR kode, som hænges op på skolen, så alle på skolen kan læse det.
- Sender værdiregelsættet ud til alle forældre på AULA en gang årligt.
Personale
- Tager værdiregelsættet op som samtaleemne med de børn og unge, det giver mening for, i klassen ved skoleårets start og efter nytår.
- Tager værdiregelsættet op som samtaleemne i elevrådet en gang årligt.
Elever
- Taler om værdiregelsættet to gange årligt i klassen.
- Taler om værdiregelsættet i elevrådet.
Forældre
Læser værdiregelsættet.
Hvis værdiregelsættet ikke overholdes
Hvis værdiregelsættet ikke overholdes, tages det op i relevante kontekster med henblik på at få værdiregelsættet forankret bedre:
Ledelse
Sørger for, at værdiregelsættet sættes på dagsordenen i de relevante kontekster.
Personale
Genbesøge værdiregelsættet i teamet og i klasserne.
Eleverne
Genbesøge værdiregelsættet i elevrådet.
Forældrene
Genbesøge værdiregelsættet i skolebestyrelsen og til forældremøde.