Blommevej

Blommevej har ca. 110 elever. Skolen har elever på 0.-10. klassetrin og et sammenhængende skole- og fritidstilbud.

På Blommevej er eleverne karakteriseret ved, at de har vidtgående indlæringsvanskeligheder med mental retardering, alvorlig komorbiditet og autisme på laveste funktionsniveau, som påvirker læring sprogligt/kommunikativt, motorisk, sensorisk, følelsesmæssigt og/eller socialt. En mindre gruppe af skolens elever er børn med multiple funktionsnedsættelser.

På grund af målgruppen tilrettelægges den daglige læring ud fra vidt forskellige vilkår, hvor forudsætninger for at kunne indgå i læringsrelationer og sociale sammenhænge tilgodeses.

Uanset forudsætninger og udfordringer mødes alle elever på Blommevej i en fælles forståelse af, at de gerne vil lære, lege, udvikle sig og være deltagende. Derfor er der overordnet fokus på udvikling, læring og trivsel.

Fra januar 2021 igangsættes en tværkommunal indsats under overskriften "Fokus på Fagene". I den sammenhæng deltager Randers Specialskole i den fælles indsats ved at iværksætte en særlig indsats, hvor undervisningen for en stor del af eleverne vil blive planlagt på baggrund af Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (DPU). Hermed tilpasses undervisningen den enkeltes zone for nærmeste læring, og klasseteamet får samtidig både et redskab til tilrettelæggelse af undervisningen og evaluering af faglig og social udvikling og læring.

Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse 0-6 år er et enkelt og præcist redskab til at belyse barnets kompetencer og udviklingspotentialer. Det er baseret på ni udviklingsområder, som giver et samlet billede af de væsentligste sider af børns udvikling: Opmærksomhed, hukommelse, leg og aktiviteter, sprog og kommunikative kompetencer, sociale kompetencer, selvregulering, grovmotorik, finmotorik og færdigheder i dagligdagen.

Alle klasser er organiseret som storteams med op til 12 elever, dog med forskellige underopdelinger alt efter funktionsniveau og dynamik i grupperne.

I Afdeling Blommevej har vi valgt at understøtte elevernes læring gennem udeskole.

Vi har en medarbejder i hverdagen, der er ansvarlig for, at elever kan tilgå udeskolen både individuelt og i grupper efter behov. I udeskolen har vi både have, mark og dyrehold.

Udeskole er en bred betegnelse for undervisning, der regelmæssigt og over længere tid gennemføres uden for klasseværelset og skolens mure.

Udeskole er praksisnært og elevinvolverende.

Udeundervisning kan give mange forskellige indtryk, og undervisning i byrum eller natur kan betyde mange forskelligartede oplevelser.

Gennem udeskole kan undervisning fra klasserummet gøres konkret og sanseligt for eleverne, og indsigter fra udeskolen kan bidrage til, at undervisningen i klassen bliver mere meningsfuld for eleverne.

Udeskole kan medvirke til at sætte billeder på abstrakte begreber og uddybe disse samt skabe en øget omverdensforståelse for den enkelte elev.

Aktive elever lærer mest

Læring er en aktiv proces, og udeskole lægger op til en høj grad af elevdeltagelse og styring i undervisningen. Det er lettere at lære om noget, som man kan knytte op på tidligere erfaringer.

Udvidelse af læringsrummet kan tilgodese flest mulig elevers læringsstrategier. Gennem variation af undervisningsformer, elevorganisering og undervisningssteder kan læreren støtte flest mulig elevers måder at lære på. Selv om klassen har de samme læringsmål, er der muligheder for at opfylde disse på forskellige måder.

Meget forskning viser, at elever/mennesker bedst lærer om noget, som interesser og engagerer dem.

Vi har et pædagogisk hestetilbud. Tilbuddet har som sit mål at tilgodese elevernes behov for flere forskellige tilgange til den læring ud fra det enkelte barns særlige behov og målsætning.

Der er følgende fokusområder på hesteholdet:

  • Pleje og omsorg, hvor eleverne lærer at tilpasse og afstemme deres handlinger i forhold til hestene såsom strigle, børste, fodre, snakke med osv.
  • Fysiske opgaver som udmugning, køre halm og foder til og fra stalden.
  • Træning af koncentration og arbejdshukommelse, at modtage og udføre kollektive beskeder og udføre x antal handlinger.
  • Ridning med henblik på vedligehold af fysiske/motoriske kompetencer
  • Træne sociale færdigheder og indgå i relationer.

Holdet varetages af pædagogisk personale og har et pædagogisk sigte.

SFO'en på Blommevej har åbent fra kl. 06.30-08.00 og fra skoletidens ophør til kl. 17.00.

SFO'en følger Randers kommunes ferieplan og har dermed lukket mellem jul og nytår, dagen efter Kristi Himmelfart og i uge 29 og 30.

Børn og unge fra 0.-10. klasse kan indmeldes i SFO. Du tilmelder selv dit barn via pladsanvisningen på Randers Kommunes hjemmeside. Evt. friplads søges via sagsbehandler.

SFO'en tager udgangspunkt i skolens udvidede undervisningsbegreb. Her lægges der vægt på at skabe strukturerede lege og fritidssituationer, hvor eleverne får mulighed for at opøve sociale færdigheder gennem tilrettelagte aktiviteter.

Der tages udgangspunkt i elevernes særlige forudsætninger, herunder alder, udviklingsniveau og -potentiale, ressourcer og interesser, ligesom der skabes kompenserende rammer for elevernes vanskeligheder.

Vi sender elever ud i minipraktik som en del af det udvidede læringsbegreb.

Praktikken foregår i et autentisk læringsmiljø og med sidemandsoplæring. Vi oplever, at praktikken giver vores elever øget livskvalitet, forhøjet selvværd og tro på egen kunnen, og at de gør store fremskridt.

At være i beskæftigelse kategoriserer som en meningsfuld hverdagsaktivitet. Mentor, lærer og pædagogisk personale har en indgående tro på, at en mere praksisorienteret tilgang og tilknytning til arbejdsmarkedet medfører fremskridt hos eleven, også fagligt.

Vi har fokus på at lave det rigtige match mellem elev og virksomhed/arbejdsopgave og hurtigt at få ensrettet forløbene i forhold til kontrakter og mål samt evaluere og indkalde til møder.

Vi prioriterer en fast og kontinuerlig kontakt mellem kontaktpersonen på virksomheden og den praktikansvarlige for at sikre, at vores elever oplever succes.

Når eleverne er i praktik, ser vi meget tydeligt:

  • At elevernes selvværd vokser; eleverne får en følelse af at være noget særligt.
  • At eleverne måske for første gang får en følelse af at lykkedes.
  • Betydningen af at blive en del af en arbejdsplads og opleve øget inklusion i samfundet ved at blive tilknyttet arbejdsmarkedet.
  • Betydningen af at møde op til et meningsfuldt stykke arbejde.
  • Elevernes glæde ved, at andre regner med og glæder sig til, at de kommer på job.
  • At eleverne gennem tilknytning på arbejdsmarkedet får mulighed for at udvide deres netværk og relationer.
  • At eleverne får et selvtillidsboost ved at indgå som en reel arbejdskraft og løfte en given arbejdsopgave.

ASK/IKT på RS

Det mest elementære, man kan sige om kommunikation er, at den foregår mellem mennesker - minimum to personer. To personer, som vil hinanden noget gennem kommunikation

(Per Lorentzen, psykolog og forfatter)

Elever med særlige behov, har samme behov for at bruge sproget til at sætte ord på egne tanker, som alle os andre! De har dog oftest brug for en samtalepartner for at sætte ord på tankerne og udvikle deres tankegang.

Assisterende (og) Supplerende Kommunikation (ASK) samt Informations (Inkluderende) KommunikationsTeknologi (IKT) dækker over arbejdet med alternativ kommunikation på både et lavteknologisk og et højteknologisk niveau på Trekløverskolen. ASK/IKT gør det muligt for brugeren at sige mere, end man verbalt kan give udtryk for og kan samtidigt være med til at understøtte udviklingen af det verbale sprog. Der arbejdes med udgangspunkt i erfaringsudveksling mellem skole/hjem, samt gennemgang af en udfyldt pragmatisk profil til at understøtte den fælles viden om elevens verbale udtryksmåder. Der udfyldes derefter, med udgangspunkt i progressionstrappen, en målsættende handleplan for arbejdet med ASK-IKT for eleven, både i skole og i hjemmet. Der udfyldes yderligere også et kommunikationspas med det formål at sikre et fælles sprog, en fælles indsats og en fælles forståelse for elevens kommunikative kompetencer.

Eksempler på ASK/IKT på RS: 

  • Tegn til Tale
  • Konkreter
  • PECS
  • PODD
  • Talking Mats
  • Big Mack - 1 level + step by step
  • Go Talk
  • Symbolkommunikation
  • Billedkommunikation
  • Kommuniker på: Tryk 2
  • Eyegaze - scanning
  • Øjenstyring
  • Computerbaserede kommunikationsprogrammer (Communicator)
  • iPad baserede kommunikationsprogrammer (Grid, Talk Tablet, Go Talk Now, TD Snap, Avaz)

Andet:

  • 0-1 kontakt legetøj (årsag virkning)
  • 0-1 kontaktstyrede computerspil
  • Øjenstyrede spil
  • Scene Speak
  • Visuel Struktur apps
    • (Symbolkommunikation, What's next)

ASK/IKT oplærer og vejleder løbende forældre og personale i brugen af den valgte kommunikationsløsning. ASK/IKT træner også med eleven, når dette giver mening og ellers er ansvaret på klassen med vejledning og guidning fra ASK/IKT.

ASK-vejleder: Lea Ploug Nowack

IKT-vejleder: Pia Nøhr