Besøg også randers.dk

Antimobbestrategi

Formål:

At sikre et godt læringsmiljø, hvor eleverne føler sig trygge og oplever sig som en del af et fællesskab.

Målsætninger:

  • At sikre størst mulig trivsel hos den enkelte elev og i fællesskaberne.
  • At forebygge mobning blandt eleverne.
  • At give værktøjer og opbakning til at komme mobning til livs, når det forekommer.

Skolens forståelse af mobning:

Grundlæggende handler mobning om fællesskaber. Derfor kan årsagen til og løsningen på mobningen ikke alene findes hos mobberen eller mobbeofferet. For at forebygge mobning er det nødvendigt at arbejde med kulturen i de fællesskaber, som børn indgår i.

Mobning er nemlig tæt forbundet med alle menneskers fundamentale behov for at høre til og være en del af et fællesskab. Mobning er aldrig okay – og det er voksnes ansvar at håndtere det og stoppe det.

Hvorfor opstår mobning?

Mobning opstår typisk i grupper, der har en meget klar idé om, hvilken adfærd der er normen, og hvilken adfærd der afviger fra normen. Det kan for eksempel være i en klasse, hvor det er vigtigt for børn at passe ind. Er der nogen, der afviger fra den adfærd, som bliver betragter som normen, kan det føre til, at dette barn bliver mobbet.

Ved at ekskludere dem, der afviger fra normen, kan mobbere og tilhængere få en stærkere følelse af, at de selv hører til i fællesskabet. Typisk mobber børn, når de ikke føler, der er plads til at være sig selv. Det handler altså om et utrygt fællesskab og ikke onde børn.

Med andre ord opstår mobning, når der opstår interne magtkampe i sociale sammenhænge. Denne form for kultur i en klasse har dårlig indflydelse på elevernes indbyrdes relationer. Det kan føre til, at nogen ekskluderes fra fællesskabet, og dermed opstår mobbekulturen

Mobning eller lignende:

Det kan være svært at skelne mellem drillerier, konflikter og mobning. Derfor definerer vi dem på følgende måde:

Drillerier:

  • Drillerier opstår ofte spontant og betyder, at man bevidst laver sjov med eller generer nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Nogle gange er drillerier kærligt ment, og andre gange driller man for at såre en anden.
  • Det er ikke sikkert, at den, som bliver udsat for drilleriet, synes, det er sjovt. Nogle børn bliver rigtig kede af drillerier, og andre børn betyder det ikke så meget for.
  • Drillerier forekommer ikke systematisk.

Konflikter:

  • En konflikt opstår, når to personer eller grupper er uenige. Det er altså en uoverensstemmelse mellem to parter.
  • En konflikt kan både være af verbal og fysisk karakter.
  • I en konflikt er der handling/bevægelse fra begge sider, og magtforholdet er lige.

Mobning:

  • Det er mobning, når en person gentagne gange og systematisk over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.
  • Mobning er, når andre:

o   Siger ubehagelige ting, gør nar eller truer verbalt.

o   Fortæller løgne, spreder negative rygter, sender grimme beskeder på sociale medier, eller tvinger én til noget, vedkommende ikke vil være med til.

o   Skubber, slår, sparker, spytter eller river i hår.

o   Med vilje overser én og bevidst lukker én ude fra fællesskabet.

o   Stjæler eller ødelægger éns ting.

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:

  • Observation af ændret adfærd hos enkelte elever eller grupper af elever.
  • Data fra den årlige trivselsundersøgelse indgår i vurderingen af elevers og klassernes trivsel.
  • Henvendelser fra forældre eller andre instanser, eksempelvis SSP.

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:

Nedenstående kan være tegn på, at et barn ikke trives og evt. bliver mobbet. Derfor skal personalet omkring barnet reagere på det:

  • Barnet vil ikke i skole – generelt eller på bestemte tidspunkter.
  • Barnet er bange for selv at transportere sig til og fra skole eller køre med taxaen.
  • Barnet isolerer sig og/eller trækker sig fra situationer.
  • Barnet får blå mærker, skrammer eller lign.
  • Barnet har ikke kammerater med hjem fra skole.
  • Barnet har ingen god ven i fritiden.
  • Barnet sover dårlig om natten og har måske mareridt.
  • Barnet præsterer dårligere i skolen.
  • Barnet virker trist, deprimeret og har skiftende humør.
  • Barnet har fysiske symptomer som mavepine, hovedpine mv.
  • Barnet mister selvtillid.
  • Barnet vil ikke fortælle, hvad der er galt.

Digital mobning:

Mobning på digitale platforme kan opleves særlig voldsomt, fordi der er særlige vilkår ved teknologien, der kan gøre at mobningen eskalerer.

Kendetegn ved mobning på nettet:

  • Tonen kan blive hårdere end i det fysiske rum (fx skolegården), fordi deltagerne sidder på afstand og i skjul bag skærmen.
  • Mobning kan foregå på alle tider af døgnet. Man kan ikke søge tryghed, sikkerhed og fred hjemme på værelset. Du kan aldrig få en pause, fordi internettet følger dig hele tiden.
  • Dem, der mobber, kan være anonyme.
  • Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres, og kan cirkulere rundt i medierne i længere tid.
  • Mobning kan være usynligt for personalet, fordi de ikke er til stede på platforme eller i de fora, hvor mobningen foregår.

Mobning på nettet og mobilen kan være svært at håndtere for dem, som det går ud over. Derfor er det så vigtigt at forebygge, at platformene bruges til at chikanere eller udelukke andre.

Tegn på digital mobning:

  • Skrive grimme og hårde ting til og om hinanden på sociale medier
  • Holde hinanden udenfor på de sociale medier, eksempelvis i gruppebeskeder
  • Tage billeder og dele dem uden tilladelse
  • Stalke hinanden på sociale medier

Forebyggelse:

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen:

På Trekløverskolen skal personalet have fokus på det enkelte barn og gruppens trivsel og være gode rollemodeller i dagligdagen.

Ledelse:

  • Ved skoleårets start oplyser skolelederen om ordensreglerne, værdiregelsættet og antimobbestrategi til børn og forældre.
  • Står til rådighed for sparring og dialog med personalet om trivslen i dagligdagen.
  • Går ind i konkrete sager, når det af barnets forældre eller skolens personale skønnes hensigtsmæssigt.
  • Have fokus på eventuel kompetenceudvikling.

Personalet:

  • Arbejder systematisk med social trivsel i socialfag, både individuelt og fælles.
  • Underviser eleverne i, at der skal være plads til alle, og at det er vigtigt at respektere forskelligheder og særpræg.
  • Mestrer konflikthåndtering – hvad gør vi før, under og efter en konflikts opståen.
  • Aftaler strategier og udveje med eleverne til, når en situation bliver for svær.
  • Har et tæt og gensidigt samarbejde med forældrene.
  • Laver en årlig trivselsundersøgelse for alle børn.
  • Arbejder med netetik.
  • Arrangerer sociale arrangementer for elever og/eller forældre.

Elever:

  • Gennemfører den årlige nationale trivselsundersøgelse, ud fra en konkret vurdering og aftale mellem personale og forældre - om det er meningsgivende for det enkelte barn at gennemføre.
  • Elevrådet inddrages, når det er relevant
  • Der tales om samværsregler og trivsel i klasserne

Forældre:

  • Hvis der er mistanke om, at et barn bliver udsat for mobning, skal forældrene tage kontakt til klassens personale omkring håndtering af problemet.
  • Forældrene inddrages på forældremøder, hvor klassens trivsel er på dagsordenen.
  • Forældrene opfordres til at være opmærksomme på deres børns brug af digitale medier.
  • Forældre opfordres til at bakke op om klassefællesskabet ved at bakke op om legeaftaler, gå i dialog med hinanden ved evt. problemstillinger og deltage i skolens arrangementer.

Skolebestyrelsen:

  • Skolebestyrelsen fastsætter skolens værdiregelsæt, ordensregler samt antimobbestrategi.

Handlepligt ved mobning eller lignende:

Nedenstående handlingstrappe følges. Den angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende. Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen.

A. Der laves først en vurdering af situationen. Her bruges værktøjet: Hvad er mobning og mobbelignende situationer

 B. Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her bruges værktøjet: Skabelon til handlingsplan

Hvis mobning konstateres:

  • Samtale med mobbeofferet/ofrene
  • Dialog med de involverede børn
  • Involvering af de relevante forældre
  • Hele klassen involveres i aftaler om ophør af mobningen
  • Hele forældregruppen inddrages
  • Mulighed for sparring med ledelse
  • PPR kan inddrages til sparring og håndtering
  • Eventuelt afholde forældremøde
  • SSP kan involveres

Ansvar for indgriben og opfølgning:

På Trekløverskolen anses det som et fælles ansvar mellem elever, forældre, medarbejdere og ledelse at stoppe mobning.

Skoleledelsen:

  • Ledelsen skal involvere sig i konkrete sager om mobning og sørge for, at nødvendige indsatser finder sted.

Personalet:

  • Tager problemet op på individ-, klasse- og/eller gruppeniveau. Der tales først med det mobbede barn.
  • Kontakte de berørte forældre efter at have talt med den pågældende barn.
  • Underretter det resterende personaleteam.
  • Inddrager ledelsen efter behov.
  • Gør brug af relevante værktøjer til konfliktmægling.

Elever:

  • Tale med sine forældre
  • Tale med personalet i klassen eller andre tætte voksne
  • Tale med sine kammerater

Forældre:

Forældrene til det mobbede barn:

  • Lyt til dit barn
  • Kontakt barnets kontaktperson og lav sammen aftaler om, hvordan der skal handles på mobningen.
  • Tal jævnligt med dit barn om, hvorvidt mobningen ophører.
  • Gå evt. ind i en positiv dialog med mobberens forældre.

Forældrene til barnet, der mobber:

  • Undgå at påføre barnet skyldfølelse, men få i stedet barnet til at føle sig ansvarlig.
  • Det er mobningen, der er problemet – ikke barnet. Fokuser derfor på mobningen som en uacceptabel handling, der skal stoppes.
  • Samarbejde med barnets kontaktperson omkring, hvordan I hjælper barnet til at ændre adfærd.
  • Gå evt. i en dialog med det mobbede barns forældre - denne dialog skal være konstruktiv.

Genoprettelse og forankring:

Der skal sikres synliggørelse og aktiv brug af antimobbestrategi

Skoleledelsen:

  • Ved skoleårets start oplyser skolelederen om ordensreglerne, værdiregelsættet og antimobbestrategien til børn og forældrene .
  • Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.

Lærere/pædagoger:

  • Trivsel er fast fokuspunkt på teammøder
  • Laver samværsregler med klassens børn

Forældre:

  • Klassens trivsel er fast punkt på forældremøder

Skolebestyrelsen:

  • Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.

Elevrådet/UMR:

  • Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.

Hvad gør I, hvis antimobbestrategien ikke overholdes?

  • Det er skoleledelsens ansvar at sikre, at processerne i antimobbestrategien efterleves.
  • Det er et fælles ansvar for børn, personale, forældre og ledelse at sikre, at antimobbestrategien efterleves.