Antimobbestrategi

Formål med antimobbestrategien

• At sikre størst mulig trivsel hos den enkelte elev.
• At forebygge mobning blandt eleverne.
• At give værktøjer og opbakning til at komme mobning til livs, når det forekommer.

Det kan være svært at skelne mellem drillerier, konflikter og mobning. Derfor definerer vi dem på følgende måde:

Drillerier

• Drillerier opstår ofte spontant og betyder, at man bevidst laver sjov med eller generer nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Nogle gange er drillerier kærligt ment, og andre gange driller man for at såre en anden.
• Det er ikke sikkert, at den, som bliver udsat for drilleriet, synes, det er sjovt. Nogle børn bliver rigtig kede af drillerier, og andre børn betyder det ikke så meget for.
• Drillerier forekommer ikke systematisk.

Konflikter

• En konflikt opstår, når to personer eller grupper er uenige. Det er altså en uoverensstemmelse mellem to parter.
• En konflikt kan både være af verbal og fysisk karakter.
• I en konflikt er der handling/bevægelse fra begge sider, og magtforholdet er lige. 

Mobning

• Det er mobning, når en person gentagne gange og systematisk over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.
• Mobning er, når andre:
  • Siger ubehagelige ting, gør nar eller truer verbalt.
  • Fortæller løgne, spreder negative rygter, sender grimme beskeder på sociale medier, eller tvinger én til noget, vedkommende ikke vil være med til.
  • Skubber, slår, sparker, spytter eller river i hår.
  • Med vilje overser én og bevidst lukker én ude fra fællesskabet.
  • Stjæler eller ødelægger éns ting.

Tegn på mobning:

Nedenstående kan være tegn på, at et barn ikke trives og evt. bliver mobbet. Derfor skal de voksne omkring barnet reagere på det:

• Barnet vil ikke i skole – generelt eller på bestemte tidspunkter.
• Barnet er bange for selv at transportere sig til og fra skole eller køre med taxaen.
• Barnet isolerer sig og/eller trækker sig fra situationer.
• Barnet får blå mærker, skrammer ell. lign.
• Barnet har ikke kammerater med hjem fra skole.
• Barnet har ingen god ven i fritiden.
• Barnet sover dårlig om natten har måske mareridt.
• Barnet præsterer dårligere i skolen.
• Barnet virker trist, deprimeret og har skiftende humør.
• Barnet har fysiske symptomer som mavepine, hovedpine mv.
• Barnet mister selvtillid.
• Barnet vil ikke fortælle, hvad der er galt.

Hvad gør vi for at forebygge mobning:

• Arbejder systematisk med social trivsel i socialfag, både individuelt og fælles.
• Lærer eleverne, at der skal være plads til alle, og at det er vigtigt at respektere alles forskelligheder og særpræg.
• Konflikthåndtering – hvad gør vi før, under og efter en konflikts opståen.
• Aftaler strategier og udveje med eleverne til, når en situation bliver for svær.
• Har et tæt og gensidigt samarbejde med forældrene.
• Laver en årlig trivselsundersøgelse for alle elever via Klassetrivsel.dk.
• Arbejder med netetik.
• Sociale arrangementer for både elever, forældre og elever/forældre.

Hvilke forventninger har skolen til forældrene i forhold til arbejdet med at fremme elevernes trivsel og modvirke mobning:

• Vi forventer, at forældrene deltager aktivt i deres barns skole. Det vil sige at deltage i forældremøder, skole/hjemsamtaler, arrangementer mv., hvor samvær, relevante temaer og debat kan bidrage til større åbenhed skole og hjem imellem, men også forældre imellem.
• Vi forventer, at forældrene er opmærksomme på deres barns brug af sociale medier.
• Lærere og pædagoger indgår i dialog med forældrene, når mobning er konstateret, så begge parter er klar over, at der er et problem. 

Hvad gør vi konkret/hvad kan vi konkret gøre, når mobning er konstateret:

Forældrene til det mobbede barn:

• Vise forståelse for barnets følelser og støtte barnet, så det får en tro på, at I sammen kan klare problemet.
• Vær åben omkring problemet. Støt barnet i, at det er godt at fortælle om problemet.
• Kontakt barnets kontaktlærer eller kontaktpædagog og lav sammen aftaler om, hvordan der skal handles på mobningen.
• Tal jævnligt med dit barn om, hvorvidt mobningen ophører.
• Udgangspunktet er, at det er handlingen og ikke mobberen, der er dum. Lær dit barn at sige fra frem for at opfordre til f. eks. at slå igen.
• Gå evt. ind i en positiv dialog med mobberens forældre.

Forældrene til barnet, der mobber:

• Undgå at påføre barnet skyldfølelse, men få i stedet barnet til at føle sig ansvarlig.
• Det er mobningen, der er problemet – ikke barnet. Fokuser derfor på mobningen som en uacceptabel handling, der skal stoppes.
• Samarbejd med barnet kontaktlærer og kontaktpædagog omkring, hvordan I hjælper barnet til at ændre adfærd.
• Gå evt. i en positiv dialog med det mobbede barns forældre.

Kontaktlæreren og kontaktpædagogen:

• Tager problemet op individ-, klasse- og/eller gruppeniveau. Der tales først med den mobbede elev.
• Kontakter de berørte forældre efter at have talt med den pågældende elev.
• Underretter det resterende personaleteam.
• Inddrager ledelsen efter behov.
• Gør brug af relevante værktøjer til konfliktmægling.

Ledelsen:

• Går ind i konkrete sager, når det af barnets forældre eller skolens lærere og pædagoger skønnes hensigtsmæssigt.