Skolebestyrelse
Skolebestyrelsen består af forældrerepræsentanter, ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter. Folkeskolelovens § 44 definerer skolebestyrelsens opgaver.
Det vigtigste formål med skolebestyrelsens opgaver er at sætte retning for skolens udvikling, herunder tilsyn, arbejdet med principper, diverse godkendelser og beslutninger samt at afgive høringssvar og udtalelser i forskellige sammenhænge.
Skolebestyrelsen skal:
- føre tilsyn med alle dele af skolens virksomhed med undtagelse af personale- og elevsager.
- fastsætte principper for skolens virksomhed.
- godkende skolens budget.
- fastsætte ordensregler og værdiregelsæt.
- afgive udtalelser og høringssvar.
- træffe beslutning om, at der f.eks opkræves kostpenge af forældrene under lejrskoler, ekskursioner og skolerejser.
- afgive en årlig beretning og høringssvar.
Skolebestyrelsen kan:
- deltage i ansættelsessamtaler.
- deltage i et årligt seminar, hvor der arbejdes med relevante emner og områder.